Gå til hoved-indhold Skip to page footer

Regler for deltagelse

Code of conduct

Planen for denne bryllupsfest er at den skal blive spektakulær og legendarisk. For at den kan blive det er der nogle få let praktisable regler og undvigelser fra hvad der er normen ved andre bryllupsfester:

Ingen polterabend. Vi har vist for længe siden løbet hornene af os, og vil sikkert hellere have en kop kaffe og en pølsemad.

Ingen porcelænklirren. Med mindre man har Parkinsons tillades utidig klirren med bestik og porcelæn ikke. Vi er ikke dresserede aber, men snaver gerne - dog kun på eget initiativ.

Ingen festsange på melodierne "Jeg er havren" eller "Det er hammerfedt".

Ingen toiletkys. Brudeparret ønsker ikke at blive kysset på af andre, mens den bedre/dårlige halvdel måtte være ude at lægge en dej.

Ingen sokkeklipning. Gommen er glad for sine økologiske bambussokker.  Tekstilproduktionen er ansvarlig for ti procent af den globale CO2-udledning og 20% af vandforureningen.

Ingen brudevals. Der skal nok blive danset rigeligt, men ingen særlig dans på et bestemt tidspunkt.

Ingen enchères de jarretière. Moderne mennesker bruger selvsiddende sokker.

Overtrædelse af ovenstående kan føre til bortvisning, og der oplyses om at Fætter Michel har været dørmand på de aller-usleste beværtninger i Århus.